Sundhedskrisen har sat alt i stå i Danmark og i resten af verden – hvad sker der med min planlagte exit?
Coronakrisen har ændret hverdagen for de fleste mennesker i Danmark – ja, i hele Verden.
Mange ansatte er sendt hjem, og dem som har mulighed for at arbejde hjemmefra gør det. Vi opfinder nye måder at arbejde på og afholder møder og vedligeholder relationer via digitale løsninger.
Det bliver spændende at se, hvordan vi kommer til at agere når vi igen kommer ind i ”normale” tilstande?
Og ja, vi vil komme tilbage til normale tilstande, spørgsmålet er kun hvornår det sker: tager det 1 måned, 3 måneder eller vil der gå år, inden økonomien er normal igen. Her er der også andre faktorer, der spiller ind. Sundhedskrisen vil nok snart være ovre, men hvad bliver de økonomiske konsekvenser af, at Verden har været lukket ned i en periode.
EXIT – hvordan og hvornår?
Er du ejerleder, og har du haft tanker om at sælge din virksomhed, så rejser der sig nok nogle spørgsmål i disse dage:
- Hvad er der sket med prisen på min virksomhed den sidste måned?
- Kan jeg overhovedet sælge nu, hvor kunderne er væk, eller hvor aktiviteten er reduceret væsentligt?
- Skal jeg fortsætte som ejer mange år endnu?
- Skal jeg planlægge blot at lukke ned?
Det er klart, at den aktuelle værdi af vores virksomheder generelt er reduceret i disse uger, helt på linje med at de børsnoterede virksomheder verden over, som er faldet med mellem 30% og 40% i værdi, siden krisen satte ind. På samme måde er værdien reduceret i vores mindre og mellemstore ejerledede virksomheder. Hvor meget den enkelte virksomhed er faldet vil afhænge af branche, samt af hvilken situation man var i, inden Covid19 satte ind.
Det er vores vurdering i L&P, at man skal tænke sig godt om, inden man starter en salgsproces lige nu, medmindre man ikke har andre muligheder. Vent til verden igen har overblik over sundhedssituationen.
Det er også vores klare vurdering, at priserne vil rette sig markant igen, men det kan tage tid. Ingen kan vide, hvor stor effekt krisen får på samfundsøkonomierne, og dermed hvor lang tid det tager, inden vi er helt tilbage igen.
Husk, det tager tid at sælge sin virksomhed, hvis det skal ske optimalt og professionelt.
Et typisk salgsforløb løber over 6 til 9 måneder fra igangsætning til endelig overdragelse.
Hertil kommer, at mange har behov for at få virksomheden forberedt til salg, og måske få foretaget nogle strukturelle ændringer, eller få gennemført nogle kompetencemæssige tilpasninger. Det kan også være man skal gennemføre en forretningsmæssig udvikling, inden salgsprocessen skal igangsættes. Derfor bør man tage initiativ 2-3 år før man optimalt ønsker at sælge.
Alt dette betyder, at man som ejerleder bør benytte tiden til at undersøge mulighederne og få igangsat en handlingsplan, som vil optimere den foreståede exit.
Vi er i Lucas & Partnere klar til at drøfte din situation og dine planer. Vi holder helst ikke fysiske møder i disse dage, men vi er klar ved telefonen, på Skype og Teams mv., og vi tager gerne en uforpligtende snak om mulighederne.
Det er aldrig for tidligt at komme i gang med planlægningen.
Der er helt sikker en tid efter Coronakrisen!