Det Europæiske marked for handel med virksomheder oplevede et spektakulært comeback i 2. halvår 2020, efter et dramatisk fald i Q2 som følge af Corona-krisen. Ifølge tal fra Mergersmarket er den totale aktivitet i 2020 steget med 5,6% ift. 2019, men denne stigning dækker over store udsving. Således var der en vækst i Q1 på 24,2%, hvorefter Corona-usikkerheden satte markedet i stå med et fald i aktiviteten på 61,5%. I 2. halvår 2020 var markedet tilbage for fuld styrke med en vækst på hhv. 32,9% i Q3 og 53,9% i Q4 (kontakt os gerne, hvis du ønsker rapporten tilsendt).
Hos Lucas & Partnere oplever samme tendens. Køberinteressen er meget stor. Det betyder, at det lige nu er et rigtigt godt tidspunkt, hvis man går med tanker om at sælge sin virksomhed.
Går du med salgstanker nu eller indenfor de nærmeste år, så kontakt Lucas & Partnere (www.lucaspartnere.dk). Vi tager gerne en helt uforpligtende snak om mulighederne for netop dig og din virksomhed. Vi arbejder altid diskret, så ingen får noget at vide om vores drøftelser eller dine overvejelser – uanset om vi bliver en del af processen eller ikke.
Kontakt:
Carsten Bo Petersen
Direktør og partner
Lucas & Partnere
40192232 / cbp@lucaspartnere.dk
www.lucaspartnere.dk
Sundhedskrisen har sat alt i stå i Danmark og i resten af verden – hvad sker der med min planlagte exit?
Coronakrisen har ændret hverdagen for de fleste mennesker i Danmark – ja, i hele Verden.
Mange ansatte er sendt hjem, og dem som har mulighed for at arbejde hjemmefra gør det. Vi opfinder nye måder at arbejde på og afholder møder og vedligeholder relationer via digitale løsninger.
Det bliver spændende at se, hvordan vi kommer til at agere når vi igen kommer ind i ”normale” tilstande?
Og ja, vi vil komme tilbage til normale tilstande, spørgsmålet er kun hvornår det sker: tager det 1 måned, 3 måneder eller vil der gå år, inden økonomien er normal igen. Her er der også andre faktorer, der spiller ind. Sundhedskrisen vil nok snart være ovre, men hvad bliver de økonomiske konsekvenser af, at Verden har været lukket ned i en periode.
EXIT – hvordan og hvornår?
Er du ejerleder, og har du haft tanker om at sælge din virksomhed, så rejser der sig nok nogle spørgsmål i disse dage:
- Hvad er der sket med prisen på min virksomhed den sidste måned?
- Kan jeg overhovedet sælge nu, hvor kunderne er væk, eller hvor aktiviteten er reduceret væsentligt?
- Skal jeg fortsætte som ejer mange år endnu?
- Skal jeg planlægge blot at lukke ned?
Det er klart, at den aktuelle værdi af vores virksomheder generelt er reduceret i disse uger, helt på linje med at de børsnoterede virksomheder verden over, som er faldet med mellem 30% og 40% i værdi, siden krisen satte ind. På samme måde er værdien reduceret i vores mindre og mellemstore ejerledede virksomheder. Hvor meget den enkelte virksomhed er faldet vil afhænge af branche, samt af hvilken situation man var i, inden Covid19 satte ind.
Det er vores vurdering i L&P, at man skal tænke sig godt om, inden man starter en salgsproces lige nu, medmindre man ikke har andre muligheder. Vent til verden igen har overblik over sundhedssituationen.
Det er også vores klare vurdering, at priserne vil rette sig markant igen, men det kan tage tid. Ingen kan vide, hvor stor effekt krisen får på samfundsøkonomierne, og dermed hvor lang tid det tager, inden vi er helt tilbage igen.
Husk, det tager tid at sælge sin virksomhed, hvis det skal ske optimalt og professionelt.
Et typisk salgsforløb løber over 6 til 9 måneder fra igangsætning til endelig overdragelse.
Hertil kommer, at mange har behov for at få virksomheden forberedt til salg, og måske få foretaget nogle strukturelle ændringer, eller få gennemført nogle kompetencemæssige tilpasninger. Det kan også være man skal gennemføre en forretningsmæssig udvikling, inden salgsprocessen skal igangsættes. Derfor bør man tage initiativ 2-3 år før man optimalt ønsker at sælge.
Alt dette betyder, at man som ejerleder bør benytte tiden til at undersøge mulighederne og få igangsat en handlingsplan, som vil optimere den foreståede exit.
Vi er i Lucas & Partnere klar til at drøfte din situation og dine planer. Vi holder helst ikke fysiske møder i disse dage, men vi er klar ved telefonen, på Skype og Teams mv., og vi tager gerne en uforpligtende snak om mulighederne.
Det er aldrig for tidligt at komme i gang med planlægningen.
Der er helt sikker en tid efter Coronakrisen!
Af Carsten Bo Petersen
Hvordan skaber man en gnidningsfri ejerskifteproces?
Der er masser af udfordringer i at sælge og købe virksomheder. Derfor er det vigtigt, at man allierer sig med en mægler, som har bred erfaring med den slags handler. Processen strækker sig typisk over 6 til 9 måneder, og i den tid skal mægleren være 100% dedikeret til opgaven. Det er vigtigt at finde den rigtige køberprofil og derigennem sikre sælger den optimale pris for virksomheden.
Hvad er corporate finance rådgiverens rolle i et ejerskifte?
Rådgiveren råder og vejleder gennem hele processen. Efter udarbejdelse af foreløbig prisindikation som afstemmes med sælger, rådgives om eventuelle behov for ændringer inden salgsprocessen påbegyndes. Der udarbejdes informationsmemorandum og optimal køberprofil defineres, før markedsføring og køberkontrakter overfor målgruppen påbegyndes. Når køberemnerne er på banen, så styrer rådgiveren processen omkring forhandling, over due diligence til indgåelse af endelig kontrakt. Rådgiveren sikre fuld diskretion ift. kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere mv.
Hvorfor er finansiel due diligence (og værdiansættelse) vigtig i et ejerskifte?
Gennem due diligence får køberen mulighed for at efterprøve alle de forudsætninger der er oplyst i rådgivers informationsmemorandum. Alle informationer lægges op i et Datarum, som rådgiveren administrerer og som alle parter har adgang til. Når endelig aftale er indgået er rådgiverens rolle tilendebragt, og de to parter arbejder nu sammen om overdragelsen.
Om Lucas & Partnere
Lucas & Partnere ApS er videreført af John Lucas på baggrund af det tidligere Schrøder · Lucas & Partnere.
Partnerne i Lucas & Partnere har tilsammen medvirket ved mere end 500 transaktioner i mange forskellige brancher.
Virksomheden har samarbejdsrelationer til en række aktører i branchen i både ind- og udland.
Find os
- Lucas & Partnere ApS
Strandvejen 100
2900 Hellerup
CVR: 31 16 77 36
Kontakt os
- Omstilling 70 20 45 70
Administration 70 20 45 84
Bjarne Ørum 70 20 45 87
Carsten Bo Petersen 70 20 45 72
Fritz Rendemann 70 20 45 76
John Lucas 70 20 45 71
Jørgen Bastholm 70 20 45 73
Niels Chr. Larsen 70 20 45 74
Ole Bang Nielsen 70 20 45 75
Paul Adler Juul 70 20 45 78
Stig Hoffmeyer 70 20 45 79
Uffe Bülow 70 20 45 77