Hjælp til salg af virksomheden?
Som virksomhedsejer er det helt naturligt at man gør dig nogle tanker om, hvad, hvornår, hvordan osv. du skal håndtere processen i forbindelse med et generationsskifte/virksomhedssalg, når den tid nærmer sig.
Som Lucas & Partnere har skrevet om tidligere, er der mange forhold, der skal afklares i forbindelse med et forestående generationsskifte/virksomhedssalg. Ud over de mere konkrete opgaver med værdiansættelse, udarbejdelse af salgsmateriale, udarbejdelse af div. dokumenter, søgning og kontakt med køberemner herunder fremvisninger, udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med closing/overdragelse, er der nogle indledende opgaver, som man som virksomhedssælger bør tage nærmere stilling til som f.eks.:
- Er du som virksomhedsejer klar til at tage skridtet?
- Er virksomheden klar til at blive solgt?
- Ønsker du fortsat at være tilknyttet virksomheden efter et generationsskifte/virksomhedssalg?
- Har du gjort dig tanker om, hvad din virksomhed er værd?
- Har du gjort dig tanker om forholdet til eventuelle medarbejdere i forbindelse med salget?
- Har du gjort dig tanker om, hvem du vil sælge til eller ikke?
- Har du gjort op med dig selv om det kræver ekstern rådgivning og i givet fald hvilken?
Nogle virksomhedsejere bruger meget tid og ressourcer på selv at komme med så mange svar på de mange spørgsmål om, hvordan et kommende generationsskifte/virksomhedssalg skal foregå.
Andre virksomhedsejere vælger at koncentrere sig om at drive deres virksomhed lige frem til det tidspunkt, hvor han eller hun finder det ønskeligt at søge generationsskifte eller salg af virksomheden.
I større virksomheder vil der ofte være adgang til at trække på faste rådgivere til at hjælpe med at lægge detaljerede planer for, hvad og hvordan processen skal gribes an. Det kan f.eks. være bestyrelse, revisor, advokat m.fl.
I mindre virksomheder er det ofte mere uoverskueligt for virksomhedsejeren, hvem der kan hjælpe med at planlægge et kommende generationsskifte/virksomhedssalg.
Uanset, hvordan du som virksomhedsejer vælger at nærme dig opgaven med at planlægge et ejerskifte i egen virksomhed, vil der formodentligt på et eller andet tidspunkt blive behov for at inddrage eksterne kompetencer i processen.
Hos Lucas & Partnere har vi stor erfaring med at hjælpe både mindre og større virksomheder med at gennemdrøfte, planlægge og forestå forskellige former for ejerskifte uanset om drejer sig om generationsskifte i eller uden for familien, salg til ledende medarbejdere (MBO), salg til ny ledelse (MBI) eller salg til anden køber (f.eks. anden virksomhed, kapitalfond, investor eller lign.)
Et generationsskifte/virksomhedssalg er for de fleste virksomhedsejere en stor og vigtig beslutning, der både kræver indsigt, forståelse og faglighed hos virksomhedsejerens rådgivere. Gennemførelsen af et succesfuldt generationsskifte/virksomhedssalg kræver tillid, fortrolighed og loyalitet mellem virksomhedsejer og virksomhedsmægler.
Som virksomhedsmæglere kan vi være med helt fra starten, hvor vi efter nærmere aftale guider og rådgiver dig som virksomhedsejer med alle relevante spørgsmål og svar i processen fra de indledende overvejelser og hele vejen frem til en overdragelsen til ny ejer har fundet sted.
Så kære virksomhedsejer, når tiden er inde for en nærmere drøftelse, planlægning og gennemførelse af et ejerskifte i din virksomhed, tilbyder vi et uforbindende møde om et eventuelt samarbejde om opgaven.
Lucas & Partnere
Bjarne Ørum, virksomhedsmægler
Tlf. 40 46 15 78