Værdiansættelse vha. DCF-modellen

En virksomhedsejer mener, at virksomheden er 7 gange Resultat før afskrivninger (EBITDA) værd.

Det kan ikke helt udelukkes, at vedkommende har ret, men flere årsager taler imod.

De tre vigtigste er:

1. Resultat før afskrivninger er et historisk tal, dvs. det siger intet om fremtiden – og den økonomiske værdi af en virksomhed er det, den kan tjene i fremtiden. Meget få virksomheder har samme Resultat før afskrivninger år efter år – om nogen overhovedet.
2. Multiplen 7 er svær at begrunde. ”Værdien fastsættes med udgangspunkt i markedsprisen for andre lignende virksomheder, hvor markedsværdien og indtjeningen er kendt”.  Markedsprisen er så den pris, andre virksomheder er blevet handlet til for nylig.  Hvor finder man lige dem?  Og hvis den sælgende og købende virksomhed opnår drifts- og afsætningsmæssige synergier ved handlen, hvordan korrigerer man for det.  Virkeliggørelse af synergier er ofte motivet for virksomhedshandler.  Og hvornår er en virksomhed ”lignende”.  Det er heller ikke så let at afklare.  Så at forlade sig på dette er i bedste fald upålidelig.  Man kan hjælpe lidt på det ved at sætte multiplen til mellem 6 og 8 eller mellem 5,5 og 8,5 eller…  Men helt tilfredsstillende bliver det ikke.
3. Endelig indeholder værdi elementer af personlig risikovilje og -uvilje. Ved en virksomhedshandel indgår der mange usikkerheder, som sælger og køber både nøgternt og risikomæssigt opfatter forskelligt.

Ok!  Hvad gør man så?

Heldigvis er der rigtig mange dygtige folk, der i årevis har udvikling en metode, som er teoretisk ubestridelig og har udviklet sig til en konvention, som langt de fleste professionelle holder sig til.

Metoden betegnes den tilbagediskonterede pengestrømsmodel eller DCF-modellen.  DCF står for Discounted Cash-Flow Model.  Metoden er bekrevet utallige gange og anvendes meget hyppigt af professionelle.

Den mest kendte beskrivelse er i bogen:  Valuation, Measuring and Managing the Value of Companies fra McKinsey & Company, nu i 7. udgave.

Den største ulempe er, at der skal investeres rigtig meget tid i at blive dygtig til at bruge metoden i praksis.

Metoden udsættes af samme grund for mange lægmandsbetragtninger, der rammer ved siden af.

Mange , herunder professionelle, ønsker at argumentere for andre metoder, der ikke kræver så meget på trods af, at de ikke er konsistente, såkaldte ”tommelfingerregler”, som var nødvendige, før de elektroniske regneark blev tilgængelige.  Erfaringen er, at de hurtigt kommer til kort i forhandlinger, hvor der er rådgivere, der bruger DCF-metoden.

Hvis Du vil vide mere om værdien af din virksomhed, og hvordan DCF-modellen kan gi’ det bedste bud, så kontakt Lucas & Partnere, John Lucas.