Kapitalfonde som købere
En del ejerledere er ofte betænkelige ved at invitere kapitalfonde ind som ejer/medejer af deres virksomhed. ”Min virksomhed skal ikke styres af regneark og folk uden forstand på vores marked”, er ofte indvendingen. Men er det en rimelig betragtning?
I udgangspunktet: nej! Det er da helt sikkert, at der med en kapitalfond som ejer/medejer ofte vil ske en række – til tider også væsentlige – ændringer i måden, en virksomhed drives på, men det behøver bestemt ikke at være et problem.
Kapitalfonde har et klart mål om at skabe en større og mere profitabel virksomhed indenfor en kortere årrække, så virksomheden kan sælges videre. Det medfører nødvendigvis et øget fokus på vækst, indtjening og arbejdskapital (lager, debitorer og kreditorer). Måske mere, end virksomheden selv har været vant til, men gjort rigtigt er det næppe et problem, tværtimod.
Desuden vil en kapitalfond som hovedregel acceptere og oveni købet forlange, at der skal ressourcer ind i bestyrelsen, som har en relevant baggrund ift. den konkrete virksomhed.
Til gengæld er salg til en kapitalfond ofte en rigtig god forretning. Ejerleder vil typisk få en pose penge, samt mulighed for at investere en andel i den fremadrettede virksomhed, så der potentielt kan blive en yderligere fortjeneste på sigt.
Eneste overvejelse er sådan set, at kapitalfonde ønsker at investere i virksomheder af en vis størrelse. Det udelukker en del små og mellemstore virksomheder, medmindre der findes en løsning, hvor flere virksomheder går sammen, og dermed gør sig attraktive og synlige.
Hos Lucas & Partnere har vi kontakt til flere kapitalfonde. Kontakt os, hvis du vil høre mere.
Ring til partner John Lucas, mobil: 30 25 45 70 eller mail: jl@lucaspartnere.dk.