Salg af virksomhed – Management Buy Out
Køberprofiler: Medarbejdere og ledere
Ønsker ingen i familien at overtage en virksomhed, vil ejeren ofte finde det nærliggende at tilbyde den til en gruppe af medarbejdere eller ledere. Han kender dem og har tillid til dem.
Sælges virksomheden til en gruppe af medarbejdere, vil det muliggøre en glidende overgang af lederskabet, idet den nuværende ejer vil være tilbøjelig til at stå til rådighed en periode frem. En anden fordel er, at de nye ejere føler et fornyet engagement ved det opnåede ejerskab. Problemerne er, at den nuværende ejer sjældent får den optimale pris for virksomheden, og at medarbejderne sjældent har alle pengene. Desuden opstår der ofte strid om ledelsen, fordi alle medejere tror, at de har vetoret i enhver beslutning. Det sidste bliver især synligt, når der skal ansættes en ny direktør, der skal lede en virksomhed, som ejes af vedkommendes underordnede.
Købes virksomheden af en eksisterende leder eller gruppe af ledere vil den nuværende også næppe opnå den optimale pris. Heller ikke i dette tilfælde vil det nye ejerskab kunne tilføre nye synergier. Til gengæld undgår man problemet med det spredte ejerskab på niveauet under lederskabet. Det er på forhånd ofte også aftalt, hvem af lederne, der skal være direktør.
Ønsker du en snak om mulighederne – fordele og risici – for din virksomhed?
Kontakt partner Niels Chr. Larsen, mobil: 40 63 49 50 eller mail: ncl@lucaspartnere.dk